Om Kaninhop Odense
Ideen bag Kaninhop Odense er at skabe et fællesskab for alle kaninhoppere bosiddende i og omkring Odense. Dette fællesskab er gældende for alle typer af kaninhoppere, om det er på hygge eller konkurrence plan. Vores formål er at stå bag en masse spændende og hyggelige arrangementer som fremmer kaninhop på Fyn.
Hvem er vi?
Vi er en gruppe kaninhoppere der flyttede til Odenses kaninavlerforening i starten af 2014. Vi har indtil da været i Nordvestfyns kaninavlerforening hvor vi siden 2010 har stået for en række stævner, mesterskaber, propaganda og fælles arrangementer. Også i Odense foreningen har vi været aktive, og har i år blandt andet kunne findes ved Dyrenes dag i Plantorama, Ejerslykke festival, Fjordens dag osv. Udover det har vi stået for flere stævner, se under vores arrangementer.
Besøg vores private hjemmesider ved at trykke på billederne herunder

Hvordan kommer du i gang?
Kaninhop Odense er for alle der har interesse for at hoppe med kaniner. Dog skal det siges at nogle af vores arrangementer kræver at man er medlem af Danmarks kaninavlerforening. Ønsker man at blive medlem af DK skal man gå ind på www.kaniner.dk og udfylde indmeldelse blanketten. Vi anbefaler selvfølgelig at man vælger Odense som sin lokalforening, men alle er velkomne til at være en del af Kaninhop Odense.
OBS. pt. kan man melde sig ind i DK og få første års kontingent til halv pris.
Men før man melder sig ind i DK vil vi anbefale at tage kontakt til os og aftale en dag man kan komme ud og være med til træning. Inden man kommer til træning skal man have styr på følgende ting.
1. Kaninen skal være vant til selen.
Det er vigtigt at din kanin er vant til at have sele på, vi anbefaler en sele med hængsel bag på rygstykket da det er det eneste tilladte til konkurrencer. Kaninunger kan begynde at blive selevant fra de er 10-12 uger. Det er vigtigt i tilvænning af selen af føreren altid befinder sig bag kaninen, og ikke bruger hårde ryk, fod eller anden form for tvang til at få kaninen fremad. Kaniner der starter med at hoppe som voksne skal også være hundrede pct. seletrænede.
2. Kaninen skal være minimum 3½ måned gammel
Vi tager ikke kaniner til træning der er under 3½ måned gammel, grundlaget er at for det første skal kaninen nå at være hundrede pct. selevant og for det andet må kaninunger først begynde at starte mini i en alder af 4 måneder, derfor er der ingen grund til at begynde at hoppe med en kanin yngre end 3½ måned.
Kaninhop konkurrencer
Som 4 måneder må kaninen begynde at starte mini og som 6 måneder må kaninen starte let, hvis man vil ud og starte stævner skal man først have et startbogs nummer og være medlem af DK.
Se vejledning til køb af startbogs nummer her
Desuden skal både føre og kanin oprettes på hopregistret, dette gøres ved at gå ind på http://hopregister.kaninhop.dk/
og oprette en bruger. Når du har gjort det vil du modtage en aktiveringsmail som du skal trykke på for at aktivere din bruger.
Derefter er det bare at tilmelde sig til de stævner man skal til.